Fyrkat vikingemarked
Jul
8
to Jul 9

Fyrkat vikingemarked

Vi formidler mad på Fyrkat vikingemarked.

Lørdag 8. og søndag 9. juli kl. 10-17

Lige der, hvor vikingekongen Harald Blåtand for mere end 1000 år siden lod ringborgen Fyrkat opføre, kan man til sommer opleve et vikingemarked, der har fokus på at lade publikum deltage i så mange aktiviteter som muligt. 
Mere end 150 vikinger slår lejr på Vikingecenter Fyrkat, og de er klar til invitere publikum inden for i boder og værksteder.

Publikum inviteres til at deltage aktivt i de mange vikingedyste og aktiviteter, og her er noget for både børn og voksne. Det er blandt andet bueskydning, vikingkamp, vikingelege, håndværk, foredrag, mjødsmagning og skattejagt.

Tekst fra Nordjyllands historiske museum

View Event →
Ribe Vikingemarked
Apr
24
to Apr 30

Ribe Vikingemarked

Internationalt Vikingemarked 24.-30. april 2017

Åbent mandag-fredag 10:00-16:00, lørdag-søndag 10:00-17:00

En uforlignelig markedsstemning

Besøg det internationale vikingemarked på Ribe VikingeCenter. Oplev fantastiske dage med vikinger, håndværkere, krigere, bueskyttere, ryttere, gøglere m.fl.

For 1300 år siden var markedspladsen ved Ribe Å et rigtigt spændende sted af enorm betydning. Vikinger og andet godtfolk kom langvejs fra for at handle og bytte varer lige netop her. Markedet, der var kendt i hele verden, tiltrak de dygtigste håndværkere. Pladsen summede af liv, og det var faktisk sådan, at byen Ribe opstod.

På vikingemarkedet kan du opleve en uforlignelig markedsstemning. Det dufter af røg, mad og heste, og vinden bærer lyden af fremmede tungemål og brølende vikinger hen over pladsen. Mød rigtige vikinger og gør en god handel ved boderne. Kom tæt på de islandske heste, skyd til måls med langbuen og stå på første række til de vildeste krigershows. 

Tekst taget fra Ribevikingecenters hjemmeside.

View Event →